Kursus samtale med børn

www.spraadgivning.dk

Sådan taler man med børn om deres problemer
- et praksisorienteret kursus (3x3 timer)

 

Målgruppe: pædagoger, lærere, sygeplejersker, sagsbehandlere m.m.
Underviser: Jesper Kammer (psyko- og familieterapeut, lærer og specialpædagogisk konsulent)
Dato: dag 1 (13-16), dag 2 (13-16), dag 3 (13-16)
Sted: Kattegatsiloen, Silovej 8, 9900 Frederikshavn (mødelokale 3)
Deltagerantal: 12
Pris 3500 (inkl. forplejning)

Tilmelding: jesperkammer@spraadgivning.dk eller 26565535 (først til mølle)
 

Kursusinfo: Et praksisorienteret kursus om samtaler med børn. Kursets formål er at styrke deltagernes muligheder for at etablere og gennemføre samtaler om de oplevelser, tidlige erfaringer og livsvilkår som børn finder problemfyldte. Det handler om at muliggøre, at børn kan forholde sig til problemerne i deres liv og derved styrke barnets handlekraft over for problemerne. Kurset gennemgår forskellige tilgange og teknikker, der kan anvendes ved børnesamtaler.
Kurset introducerer deltagerne for:

  • Børnesyn 2021
  • Narrativ samtaleteknik
  • Systemiske samtaler
  • Samtalekort
  • Tegneseriesamtaler
  • Sociale historier
  • Understøttende samtaler til børn der oplever mistrivsel i livet
  • Konflikthåndtering
  • De sværeste samtaler (sorg, skilsmisse, traumer, overgreb m.m.)

Underviseren skriver: Jeg er uddannet lærer, psykoterapeut, familie- og parterapeut og har mange års erfaring i arbejdet med børn og deres familier. Min virksomhed www.spraadgivning.dk løser opgaver for såvel kommuner som private, og jeg har dagligt samtaler med børn, der på en eller anden måde er udfordret i livet. Jeg har altid søgt ny viden og uddannelse – netop for at kunne hjælpe børn og unge med de svære ting i livet, og har gennem årene stiftet bekendtskab med forskellige tilgange og teknikker. På dette kursus har jeg udvalgt det, som jeg har erfaret virker, når vi som professionelle har ansvaret, og gennem samtale skal hjælpe børn, der har problemer.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk