parterapi Frederikshavn psykoterapeut

www.spraadgivning.dk

Parterapi

I parterapi kan I få hjælp til de kriser eller problemer, som I oplever i parforholdet, og som I har svært ved at løse selv. Ofte handler det om, at man som par oplever, at negative mønstre gentager sig og at den ene - eller måske begge - føler, at "de dårlige dage" fylder mest.

I kan ikke lave om på hinanden. Til gengæld kan I lære forskellene hos hinanden bedre at kende og blive klogere på hvad I begge vil, hvor I vil hen og måske finde tilbage til udgangspunktet for jeres parforhold. Til det, der er årsagen til, at I er hos hinanden.

Parterapi kan også være for jer, der har oplevet tab, sygdom eller utroskab. Eller for jer, der står med en ny sammenbragt familie og med problemstillinger, som I ikke havde forestillet jer ville få betydning.

Nedenstående er fra en artikel i bladet Alt om psykologi og kan måske sætte nogle tanker igang hos jer:

Hvornår er så det rigtige tidspunkt at søge parterapi? Forskningen peger på, at det er lettere at få god effekt af parterapi, jo tidligere man henvender sig med sine problemer. Men par, der har det svært, kan også have svært ved at beslutte, hvornår det er tid at søge parterapi. Her er nogle pejlemærker, hvis I overvejer at søge hjælp:

  • I føler jer fastlåste og oplever, at I er begyndt at trække jer fra hinanden.
  • Du har negative antagelser om din partner, og de bider sige mere og mere fast.
  • Kommunikationen er dårlig eller ikke-eksisterende, og den kører i ring. Hvis/når I finder den gode stemning igen, gemmes konflikten væk uden at blive løst og hober sig op sammen med tidligere konflikter.
  • I er i krise eller har oplevede og ubearbejdede svigt, der fylder i hverdagen, som I ikke kan tale om. Det kan være den ene part eller jer begge.
  • Jeres parforhold lider af metaltræthed. I er udmattede. Kærestefølelsen er forsvundet. Der er blevet langt mellem glimt af nærhed og lykke.
  • I er ikke intime længere, og det er et problem for mindst en af jer.

Kontakt mig på 26565535 for at høre, hvordan du kan få hjælp til dit parforhold

 

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk